Ghettoer
Socialdemokraterne vil arbejde for, at indvandrere bosætter sig, hvor der i forvejen bor andre danskere. Det betyder ikke, at indvandrere skal tvangsflyttes fra deres hjem - det er ikke på den måde, ghettoproblemer skal løses.
Gellerupparken, med 94% udlændinge. Vest for Århus
Max 30 %
Socialdemokraterne vil sørge for, at udbuddet af boliger er stort nok til at indvandrerne har flere muligheder at vælge imellem, og vi vil styre efter en målsætning om, at ingen boligkvarterer skal stå for integrationen af mere end 30 % socialt udsatte indvandrere. Vi tror, at det er til gavn både for indvandrerne og for Danmark, og at det giver en langt bedre integration.
Ghettodannelse er et komplekst problem, som ikke kan løses fra den ene dag til den anden. Socialdemokraterne vil bekæmpe tendensen til ghettodannelse - socialt såvel som etnisk. Det skal ske ved hjælp af en aktiv boligpolitik, en indsats mod den negative sociale arv, en styrket forebyggelse og hurtig og konsekvent straf til ungdomskriminelle samt nye veje til uddannelse og arbejde for vores nye medborgere.