Udenrigspolitik
Vi har brug for internationalt samarbejde for at nå vore grundlæggende politiske mål, hvad enten disse drejer sig om at udvikle velfærdssamfundet eller sikre fred.
Kun ved at gå aktivt ind i opbygningen af et forpligtende internationalt samarbejde kan vi effektivt bekæmpe den internationale terrorisme og fattigdommen i udviklingslandene.
Socialdemokratiets højeste prioritet er en udvidelse af EU med de central- og østeuropæiske
lande, herunder de baltiske, ved at støtte en genopbygning af landene og forberede dem til et kommende medlemskab.
Socialdemokratiets vision for fremtidens Europa er enkel.
Vi vil have fred i vores verdensdel, mere og bedre beskæftigelse og et ordentligt miljø.
NATO er kernen i Danmarks og Europas sikkerheds- og forsvarspolitik, og sådan ønsker
Socialdemokratiet også, det skal være fremover.